Klaus Volder, dyrlæge
Mit navn er Klaus Volder og jeg er dyrlæge. Jeg startede Dyreklinikken Måløv-Smørum i oktober 1999. Dengang beliggende på Stationsvej i Måløv.
1.oktober 2024 solgte jeg klinikken til Malene og blev ansat i stedet for.
Jeg blev færdiguddannet i januar 1987 fra Landbohøjskolen på Frederiksberg, og har beskæftiget mig med kæledyr altid - fugle, kaniner, marsvin, hamster, slanger, krybdyr, hund og kat.
Jeg er løbende på kurser i ud- og indland for at opdatere og udvide min viden inden for smådyrsområdet.
Kirurgi af bløddele og knogler har min store interesse, og derudover har jeg en bred viden og erfaring inden for dyrlægefaget.
Privat har jeg både en kone og 3 børn, samt 2 kaniner, 2 katte, 1 hund og 5 -10 får.
Jeg glæder mig til at byde velkommen til velkendte og nye patienter og klienter.